Af arkivar Ejgil Overby.
Gårdhistorier
Større historiske undersøgelser med indgående oplysninger om gårdens og slægtens historie udføres efter bestilling af Slægtsgårdsarkivet uden fortjeneste for Slægtsgårdsforeningen.
Som regel er man i stand til at føre en almindelig gårds historie 3 – 400 år tilbage i tiden. Slægtsgårdsarkivet påtager sig at udarbejde gårdhistoriske undersøgelser, hvor hovedsigtet er at beskrive gårdens udvikling som landbrugsbedrift.
Undersøgelsen bygges op omkring følgende hovedpunkter:
• Indledning med oplysninger om stednavnets historie og betydning, hvilke godser, der har ejet gården, områdets retslige og administrative tilhørsforhold gennem tiderne m.m.
• Gårdens fæstere og ejere med deres data.
• Gårdens bygninger, besætning og jordtilliggende.
• Gårdens økonomiske forhold: fæsteafgifter, hoveri, skatter, salgspriser, skifter m.m.
• Uddrag/afskrifter af dokumenter vedrørende gården: fæstebreve, skøder, skifter, aftægtskontrakter o. lign.
• Kort og planer over gården og landsbyen (efter ca. 1800).
• Statistisk materiale : især landbrugstællingerne 1861, 1866, 1871, 1876 og 1881 med oplysning er om kreaturhold og anvendelse af det dyrkede areal.
Disse oplysninger bliver sat ind i en landbrugs- og lokalhistorisk sammenhæng, hvor det bl. a. søges klarlagt, hvordan gården klarede sig gennem de skiftende konjunkturer og krige, hvor stor produktionsresultatet var i skiftende tider, hvordan gårdens forhold var omkring landboreformerne og hvordan disse gennemførtes i det pågældende område. Endelig søges gårdens historie ført helt op til idag gennem et samarbejde med gårdens nuværende ejere.
Det hele bliver skrevet sammen til en gårdhistorie. Prisen på en sådan større undersøgelse aftales og er afhængig af opgavens omfang.
Slægtsgårdsdiplomer
Et slægtsgårdsdiplom viser, hvor mange generationer gården har været i slægtens eje, og i det omfang, der er plads på diplomet medtages beboernes data.
Virkelig størrelse: 51 x 36 cm
Der er dog ofte en naturlig grænse for, hvor lang rækken kan føres tilbage. Som ved enhver anden historisk undersøgelse er man afhængig af, hvad fortiden har efterladt sig. Viden om mennesker og begivenheder, der ikke har efterladt sig spor eller som ikke er beskrevet, vil for altid være tabt for eftertiden. Da langt de fleste af forfædrene kun foretog sig almindelige og ganske udramatiske ting, efterlod de sig sjældent selvstændige spor i det historiske kildestof. Den væsentligste årsag til, at vi dog i dag ikke desto mindre ofte er i stand til at føre en almindelig gårds historie 400 år tilbage er, at bondestanden i århundreder fungerede som indtægtskilde for stat og godsejere. Det betød, at der til stadighed blev ført kontrol med bønderne, deres gårde og deres økonomiske ydeevne. En stor del af dette materiale findes bevaret i vore arkiver, – her tænkes først og fremmest på Rigsarkivet og vore fire landsarkiver.
Slægtsgårdsdiplomer, der er særdeles velegnede til gavebrug, udfærdiges på grundlag af en større undersøgelse og indeholder de vigtigste navne og data i forbindelse med gården og slægtens tilknytning til den.
Diplomerne har en størrelse på 51 x 36 cm. De bliver ofte indrammet og placeres i forgang eller stue, så familie og gæster kan lægge mærke til dem.
Som nævnt indeholder en slægtsgårdsdiplom rækken af fæstere/ejere på gården så langt tilbage, de kan findes. D.v.s. at det består af en lang række navne og årstal. Dette er dog ikke ualmindeligt, at der samtidig med. at diplomet udstedes, aftales en dybere undersøgelse af gårdens historie på grundlag af de kilder, der måtte findes om gården og dens beboere. Desværre er det meget forskelligt, hvad fortiden har efterladt sig, f. eks. kan godsarkiverne være bortkommet og kirkebøgerne brændt.
Opsætning af diplomets tekst samt trykning og forsendelse koster fra 1.000 kr.
Gårdhistoriske undersøgelser betales særskilt efter nærmere aftale.
Regler for Slægtsgårdsdiplomer
Dansk Slægtsgårdsforening besluttede på sit hovedbestyrelsesmøde den 26. februar 1991, at følgende regler skal ligge til grund, for slægtsgårdsdiplomet :
1. Gården / ejerne skal være medlem af Dansk Slægtsgårdsforening.
2. Gården skal have været i slægtens besiddelse mindst 3 generationer eller 100 år.
3. Der opføres kun besiddere af gården, som enten er direkte forfædre/formødre til den nuværende ejer eller som har forfædre/formødre tilfælles med den nuværende ejer, som f. eks. ved et ejerskifte til en brodersøn.
4. Alle slægtsforhold på diplomet skal kunne bevises.
5. Plejebørn/adoptivbørn, der er opvokset op gården, kan godkendes som slægts- gårdsarvinger, hvis deres status kan bevises.
6. Enker og enkemænd, som har giftet sig ind på gården, har ingen slægtsmæssig forbindelse med den foregående slægt, og kan derfor ikke føre den foregående slægt videre.
7. Hvis en slægt i nogle generationer har været væk fra gården og på et tidspunkt kommer tilbage, kan både de tidligere og de senere generationer opføres på diplo- met, men den mellemliggende “fremmede” opføres ikke.
Punkterne 3 og 7 må nærmest være at betragte som vejledende, da de i praksis sjældent overholdes. I mange tilfælde ønsker den nuværende ejer af gården et diplom, der angiver ejerforholdet så langt tilbage i tiden, som det kendes. Det bliver der taget hensyn til. Såfremt ejeren ikke nærer et sådan ønske, vil de ovenstående regler blive fulgt.
Slægtsgårdsarkivets publikumsbetjening
Vedrørende arkivets almindelige service er det de fleste bekendt, at det i 1993 flyttede til Gl. Estrup i nogle særdeles tilfredsstillende og udmærkede lokaler. I den forløbne tid har det været godt besøgt i åbningstiden, der er onsdage fra klokken 11 til 15. Udover den sædvanlige åbningstid holdes åbent, når der er særlige aktiviteter på Dansk Landbrugsmuseum. Der holdes også åbent for foreninger efter aftale.
Mange besøgende på museerne får også lyst til at aflægge os en visit. Det betyder, at en del af arkivets gæster ikke har kendskab til eller interesse i slægtsgårdsforskning, men vi håber, at de vil omtale arkivet for interesserede.
Der er billetsalg ved godsets hovedport for adgang til begge museer. Det betyder dog ikke, at besøgende – der udelukkende ønsker at få adgang til slægtsgårdsarkivet – bliver nødt til at løse billet. Man skal blot sige i porten, at man skal på arkivet.
I åbningstiden kan arkivarerne træffes på telefon: 86 48 48 16. Udover denne tid kan arkivar Ejgil Overby træffes privat på telefon 86 88 62 66..
Som tidligere omtalt har slægtsgårdsarkivet et mindre bibliotek med ældre landbrugslitteratur, der gennem årene er blevet skænket af medlemmer. Det er muligt at låne disse bøger. Ønskes bogen tilsendt opkræves et ekspeditionsgebyr.
Det er også muligt – efter telefonisk forespørgsel, hvor vi har bekræftet, at der findes relevant materiale på arkivet, at bestille kopier i A4-format. Prisen er 2 kr. pr. fotokopi foruden forsendelsesomkostninger. Ved store bestillinger (mere end 25 stk.) ydes rabat.
Slægtsgårdsarkivets ønskeseddel
Slægtsgårdsarkivet modtager særdeles gerne gårdes nyere og ældre dokumenter, optegnelser om slægten, billeder m.m. til deponering eller til fremtidig stedsevarende opbevaring. Aftale herom træffes med arkivarerne.