Slægtsgårdssangen
Melodi: Mens Nordhavet bruser …
Vort land vil vi prise med klit og strand
og bøgenes lysende blade,
med dale og slugter og bakkens rand
og agrenes snorlige rade.
| : Vort land i sommer, høst og vårfyldt stund!
Vort land i segnen imod vintrens blund! : |
For her har vi levet, vor slægt i gård,
i hundrede år eller mere
og døjet modgang og jublet mod vår
og set somrens rigdom florere.
| : Og her er ungdom vokset op til dåd,
og her har gamle givet vise råd! : |
Og her har den samlet, den danske jord,
et fund ud af fædrenes leven,
og fund af den stamme, som end her bor
og tro imod stedet er bleven.
| : Hver levet stund har fældet sig i gård,
så fortids ekko imod nutid slår. : |
Så klinger da luren fra dyben muld
på pletten, hvor ret vi har hjemme,
og langt mere værd end det røde guld
er denne århundreders stemme. –
| : Den toner op fra tue, mark og stald
og klinger med i hanens gal på hjal. : |
Og derfor i Danmark har dybt vi rod
i slægtsgårdens talende stuer,
hvor livet får fylde af fortids blod
og rigdom fra mindernes luer,
| : hvor dybest, rigest er den danske muld,
og luften toner af det gamle guld. : |
Vi priser da landet, som fostred’ gård
og bosted for slægten i tiden,
der hundrede år eller mere når
på stedet i dag eller siden.
| : Vi hylder Danmark, moder, hjem og jord
og lover troskab imod arven stor. : |
Kr. J. Højberg
Sunget første gang i Grønnehavehus ved Nykøbing Sj. den 22. maj 1949