Af arkivar Aage Kirkegaard.
Ved gennemgang af de store mængder af arkivalier med oplysninger om danske slægtsgårde, hænder det, at man ud fra sit lokale kendskab til sin hjemegns beboere kommer i tanke om, at nogle af disse gamle slægtsgårde, er blevet solgt til fremmede, og nu er godt på vej til at blive hjemsted for en ny slægt, mens andre gårde skifter ejer ved handel mellem ubeslægtede.
Enten vi så kan lide det eller ej, må vi erkende, at mange af de fordums slægtsgårde forsvinder i den udvikling, vi er inde i. Måske afhændes jorden til naboen og bygningerne med lidt omliggende jord er tilbage med en ny ejer, som har sit levebrød i andre erhverv.
For at få holdt arkivet ájour, indhenter vi så mange oplysninger som muligt fra gårdejeren, når denne melder sig ind i Slægtsgårdsforeningen.
Alt efter den pågældendes interesse for fortiden – eventuelt kombineret med samlermani – kan der være en betydelig samling arkivalier, som det er i arkivets interesse at bevare, enten som original eller fotokopi.
Det kan være skøder, pantebreve, testamenter og skifter, skudsmålsbøger og hvad, der eller kan være af gamle, gemte dokumenter. Beskrivelser af gårde i de gængse fagblade indeholder også oplysninger om gamle familiegårde, eller nogle som er på vej til at blive det.
Desværre sker det ofte, at sådanne værdifulde arkivalier tilintetgøres, når der ryddes op i dødsboer, eller der ryddes ud, når dyngen på skrivebordet eller i skuffen bliver for stor til den afsatte plads. Meget materiale, som kan fortælle historie, er i tidens løb blevet kasseret, og det ville havde været gavnligt, om det var overladt arkivet til opbevaring eller kassation.
Som et eksempel på, hvad jeg mener bør bevares, kan jeg nævne, at her på gården, hvor jeg har haft mit virke i en årrække, som barn, medhjælper, forpagter, ejer, efterlønsmodtager og pensionist, har vi bevaret gårdens kassebøger fra 1923 frem til nutiden. Desforuden kan det nævnes, at jeg for år tilbage overtog det gamle skrivebord, hvor arkivmateriale fra forudgående generationer var opbevaret.
Nu kan arkivet ikke rumme alle medlemmernes gamle regnskabsbøger og andet arkivmateriale, men det ville være herligt, hvis en og anden ville sige : “Hent det hele og gør med det, hvad I finder passende!”
Skulle der være dokumenter imellem med oplysninger, som man ikke finder skal være tilgængelige endnu, kan man få sat en åremålsklausul på.
Selvom man måske synes, at mange ting er uden interesse i nuet, ved jeg fra mine egne forhold, at alt med tiden bliver historie, og det kan blive interessant for en selv eller andre.
Til eksempel kan nævnes en lille fæstekontrakt fra 1905, hvor en mand med kone og børn fæstes af min farfar for en løn af 1 krone daglig foruden naturalier og fri bolig. Få år efter havde han råd til at købe eget hus. Han arbejdede her på gården i 18 år.
I de første år, han arbejdede her, solgte farfader 2 hingste af god afstamning for henholdsvis 12.000 kr. og 11.000 kr.
De originale kontrakter opbevares her sammen med mange andre gamle papirer, som alle på en eller anden måde er et stykke landbrugshistorie.
Nu er det ikke hensigten med denne korte omtale, at jeg skal fortabe mig i mine egne forhold, med lad det her nævnte være eksempler på, hvad der kan være af interesse for historieinteresserede.
Al fremtid er en fortsættelse af nutiden og fortiden, og hvis vi ikke holder vores arkiv ved lige med materialer fra nutiden, står vi en dag uden forbindelse til fortiden.
Derfor: Overlad gamle papirer af enhver art til os til sortering og arkivering, så vi også fremover kan have et arkiv med værdifulde oplysninger om danske bønders liv og færden gennem mangegenerationer.
Til orientering skal også nævnes, at arkivet rummer en samling udvalgte fagblade samt en del arkivmateriale, som ikke direkte vedrører slægtsgårde, men tilsyneladende er afleveret til arkivet frem for at blive destrueret.